Det virker til, at alle i dag begynder at dyrke yoga for at skabe balance og fokusere deres energi. Og det giver god mening – når man tænker på, hvor halsbrækkende hurtigt livet leves i dag, så kunne vi alle have brug for lidt meditation i vores liv. Yoga er blevet dyrket gennem 5000 år, så dets effekt på sjæl og sind er blevet udviklet og testet gennem tiderne. Men hvordan påvirker det kroppen? Hvordan er yoga i forhold til andre former for træning og fitness?

 

Vi har undersøgt sagen, og du vil måske blive overrasket over, at den unikke, holistiske side ved yoga er god for os på alle mulige fysiske måder. Her er en liste med 10 grunde til, at din krop vil takke dig, hvis du begynder at dyrke yoga i dag.

 

  1. Det letter maveproblemer

Mange yogastillinger kan ses som massage af de indre organer. Når det kombineres med dyb vejrtrækning – også en vigtig del af yoga – er det godt til at få din mave til at slappe af. Hvis du har fordøjelsesproblemer, kan nogle yogastillinger stimulere nyrer og lever til at komme af med giftstoffer. De er også gode mod oppustet mave.

 

  1. Det er godt for hjernen

Yoga er helt klart godt til at bringe ro i tankerne, men det har også en positiv effekt på udviklingen af din hjerne. En undersøgelse foretaget ved University of Adelaide i Australien viste en markant forbedring for folk med milde kognitive problemer, når de dyrkede yoga regelmæssigt. Den kan ses på hjemmesiden Live Science. Data viste, at deres hukommelse blev bedre på grund af det fokus, der kræves for at dyrke yoga.

 

  1. Det er sundt for hjertet

Det har vist sig, at træning af hjerte- og karsystemet ikke er det eneste, som kan forebygge hjertesygdomme. Ifølge Harvard Heart Letter, en udgivelse fra Harvard Medical School, er der blevet foretaget en undersøgelse af yogas virkning på folk i alle aldre og konditionsniveauer. Efter at have dyrket yoga tabte de i gennemsnit 2,5 kg, sænkede deres blodtryk med 5 point og deres niveau af skadelig LDL-kolesterol med 12 point.

 

  1. Det hjælper til at forebygge skader i muskler og led

Fordi yoga gør musklerne længere og skaber funktionel styrke, hjælper det også til at udvikle muskler, som bruges til andre ting i hverdagen. Det betyder, at det mindsker risikoen for at få sammentrukne muskler eller gigt, begge dele er skader, som ofte opstår under andre former for træning som løb.

 

  1. Det styrker immunforsvaret

Det er vigtigt, fordi det har indflydelse på alle aspekter af vores helbred. De samme yogastillinger, som får din mave til at slappe af, hjælper også til at tømme lymfeknuderne. Det hjælper til at udskille den tykflydende væske, som er rig på immune celler, og som booster lymfesystemets evne til at bekæmpe infektioner.

 

  1. Det holder blodsukkeret lavt

Dette er vigtigt for diabetikere og andre, som kæmper med at holde blodsukkeret stabilt: yoga sænker indholdet af kortisol og adrenalin – hormonale ændringer, som gør kroppen mere følsom over for insulin. Det gælder, hvis niveauet af blodsukker er inden for det normale.

 

  1. Lungerne bliver stærkere

Yoga kræver, at du fokuserer på din vejrtrækning, og når du gør det, forbedrer det din lungekapacitet. Det får dig også til at trække vejret gennem næsen, hvilket filtrerer støv, pollen og andet fra, som kan være skadeligt for lungerne.

 

  1. Det får nervesystemet til at slappe af

Folk siger ofte, at de føler sig mere afslappede, efter de har dyrket yoga, og det er der en fysisk årsag til. Grunden til at man føler sig mindre urolig efter yoga er, at nervesystemet er gået fra at være sympatisk til at være parasympatisk – eller sagt mindre videnskabeligt, det er gået fra en “kæmp eller flygt-tilstand” til en “hvil og fordøj-tilstand”.

 

  1. Det styrker knoglernes tæthed

Især kvinder mister knoglemasse med årene, og yoga har vist sig at modvirke dette ved at stimulere knoglerne til at optage kalk. Når man indtager stillinger, hvor man bærer dele af kroppen, styrkes områder som ryg, skuldre, arme og ben.

 

  1. Du taber dig

Det er rigtigt, at du ikke forbrænder kalorier efter en times yoga på samme måde, som hvis du havde løbet, men det har nogle langtrækkende konsekvenser i forhold til at holde vægten. For det første omdanner det fedt til muskler, hvilket hjælper til at komme af med fedt. Og sidst, men ikke mindst, så får det dig til at få det bedre med dig selv, hvilket medfører, at du spiser sundere og vælger en sundere livsstil.

 

Det var 10 gode grunde til at dyrke yoga, og der er så mange flere gode fordele. Der findes ingen bedre måde, hvis du vil skabe sammenhæng mellem din krop, din sjæl og dit sind. Derfor er yoga for alle, uanset evner eller fysisk form. Er du ikke overbevist endnu? Vi kan hjælpe dig med at komme i gang med yoga i dag, så kan du selv prøve det.

 

This post is also available in: English Dutch Spanish French German Norwegian Bokmål Portuguese, Portugal Swedish

Leave a Comment

Error: Please check your entries!