“Når vi ærer Moder Natur, ærer vi os selv.”


Dette indianske ordsprog gav en masse inspiration til vores nye hudplejeserie, The Ritual of Namasté. Men hvilke produkter er de rette til din huds behov som den er lige nu? Læs videre for at finde ud af det.

 

Sund genfugtning begynder her

Se dig selv i et spejl, og undersøg din hud. Bemærker du hud der skaller og har irriterede tørre pletter? Føles huden nogle gange stram efter at du har renset den? Dette er tegn på at din hud mister for meget fugtighed hvilket – i lyset af hvad din hud skal holde til hver eneste dag – ikke er så mærkeligt.

Hydrate-sortimentet fra The Ritual of Namasté vil være det bedste sted at starte fordi de er designet til at forbedre hudens fugtbalance og bevare dens ungdommelige look. Den naturlige ingrediens i denne serie er Indian rose som har været kendt og anvendt siden oldtiden. Vandet fra Indian rose, et element i det indiske helsesystem Ayurveda, har stærke fugtgivende egenskaber, hvilket gør sortimentet til de ideelle naturlige genfugtende produkter.

 

Forny din indre glød

Måske tilbringer du meget tid i solen, eller du har måske bare nået den alder hvor smilerynkerne og de fine linjer begynder at vise sig. Uanset hvad; hvis din hud synes at vise de første alderstegn, vil du sikkert gerne gøre alt hvad du kan, for at udglatte de rynker der allerede er opstået, og forhindre nye i at dukke op.

Glow-sortimentet indeholder produkter der er specielt udviklet til at give din hud en udstråling som synligt glatter de fine linjer ud. Hvordan gør de det? Ved hjælp af blomsten safrankrokus, også kendt som “Østens røde guld”. Safrankrokus indeholder antioxidanter som er essentielle i beskyttelsen af huden mod de frie radikaler som skader hudcellerne. Desuden har safrankrokussen antirynke-egenskaber som kan medvirke til at forsinke aldringsprocessen.

 

Få en naturlig ansigtsløftning

Efterhånden som man bliver ældre, begynder man at producere mindre kollagen der er hudens strukturelle hovedprotein. Hvis du undersøger din hud, og den virker løsere end før, er det et tegn på at den er ved at miste sin elasticitet som følge af mangel på kollagen. Den løsere hud ledsages ofte af dybere udtrykslinjer.

Ageless-sortimentet er designet med fokus på den modne hud og består af sammensætninger der forynger huden ved at løfte den og gøre den fastere. De naturlige ingredienser som bidrager mest til dette, er gotu kola, et medlem af persillefamilien. Den er rig på saponiner, en kemisk forbindelse der vides at opstramme huden og gøre den fastere. Gotu kola betragtes derfor som en fantastisk ingrediens til at fremme foryngelse takket være dens antialdrings-egenskaber.

 

Det er ok at være en smule følsom

I puberteten oplever de fleste af os hudproblemer: plamager, rødme og andre typer af irritationer som følge af de hormonelle forandringer i kroppen. De af os der er uheldige nok til stadig at have disse problemer i voksenlivet, siges at have en følsom hud med tilbøjelighed til inflammation og udslet.

Derfor omfatter The Ritual of Namasté et Sensitive-sortiment der består af en dag- og en natcreme der er designet til at berolige huden og skabe balance. Fordi produkterne ikke indeholder alkohol og er duftfrie, er de sikrere for følsom hud. Cremerne indeholder den naturlige ingrediens hvid vandlilje (nøkkerose) som vokser i stille vand og er symbol på et sind i ro og balance. Den har antiinflammatoriske egenskaber og en beroligende effekt på følsom hud.

 

Den naturlige onesize ingrediens til al hudpleje

Alle de ovenstående sortimenter har en naturlig ingrediens til fælles: den hellige lotus. Uanset hvilken tilstand huden er i, kan den hellige lotus hjælpe – hvilket er grunden til at vi bruger den i Purify-sortimentet, renseproduktserien fra The Ritual of Namasté som er velegnet til alle hudtyper.

I Indien betragtes den hellige lotus som en af de helligste planter og benyttes ligesom Indian rose i vid udstrækning i Ayurveda. Den er symbol på renhed, skønhed og visdom og har plejende egenskaber som gavner alle hudtyper og giver en astringerende og forfriskende fornemmelse.

 

Tag testen

Nu har du fået nogle guidelines til hvilken serie der er bedst for din hud, og du kan nu gå videre og se nærmere på vores online hudpleje-test for mere specifikke råd om hvilke produkter fra sortimentet der bedst kan hjælpe din naturlige skønhed frem i lyset. Find dit ideelle hudplejeritual og – naturligvis – Namasté.

 

This post is also available in: English Dutch Spanish French German Norwegian Bokmål Portuguese, Portugal Swedish

Leave a Comment

Error: Please check your entries!