Share on FacebookGoogle+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail to someoneshare on Tumblr

Din ven med den perfekte eyeliner. Kvinden bag disken i makeupafdelingen med panglæber. Du har altid beundret deres makeup, men ved ikke rigtigt hvor du selv skal ende og begynde. Bare rolig – lad os introducere dig til et makeupritual som er nemt at følge og får dig til af føle dig som noget helt særligt.

1. START MED AT VISKE TAVLEN REN

Et mindful makeupritual begynder altid med klargøring af huden. Huden skal være grundigt renset og fugtet inden man begynder at lægge makeup. Vi foreslår et mildt produkt som vores Sensational Soft Cleanser, efterfulgt af 24H Hydrating Gel Cream. Hvis din hud er lidt tørrere end normalt, vil et par dråber af vores innovative Pure Face Oil blandet i cremen holde den blød, smidig og klar til makeup.

2. DEN SUPERVIGTIGE BASE

Her kommer en forretningshemmelighed om foundation: du behøver ikke at bruge den overalt. Især ikke hvis du tilstræber en lidt mere afdæmpet makeup i dagtimerne. Nøglen er at blende den rigtigt. Kom Precious Mineral Foundation på din foundationbørste. Begynd med at applicere den i midten af ansigtet og på næsen, og blend udad mod ørerne og ned mod hagen. Brug en duppeteknik – klappe og blende – til at fordele den ud med.

3. GIV DIG SELV EN ANSIGTSLØFTNING

Highlightere giver din teint et ungdommeligt skær. Applicer Lighten Up Highlighter under øjnene med en trekantbevægelse, og læg en stribe på næseryggen og på mundens amorbue. Hvis du satser på en mere dramatisk aftenmakeup, kan du også bruge highlighter under øjenbrynet og på spidsen af hagen. Dette har en effekt i stil med en god studiebelysning, uanset hvor du opholder dig.

4. FRISK OG FREJDIG

Hemmelighed nr. 2: blush er med til at definere dine kindben, men vores Sunglow kan så meget mere. Drej børsten hen over alle farverne, og applicer direkte på æblekinderne. Stryg bagud i cirkelbevægelser. Huden vil fremstå sund og som kærtegnet af solen. For flere måder Sunglow kan fremhæve dit look på, se vores artikel her.

5. UDRET MIRAKLER FOR ØJENVIPPERNE

Vi har ikke for ingenting kaldt vores førsteklasses mascara Miracle 3-in-1! Børsten er i den perfekte størrelse til at fange alle vipperne, skille dem ad og få dem til at synes meget længere. Start ved basis af vipperne, og fortsæt op langs vipperne med en vrikkende bevægelse for at få de eftertragtede vipper. Hvor mange lag du vil benytte, afhænger af lejligheden – du kan forvandle daglooket til aftenlook ved at lægge et lag til på.

6. UNDERSTREGNING

Brug vores Star Secret Eye Pencil i sort til at omkranse den øverste vippelinje. Løft øjenlåget en lille smule for at få en intens farve. Det gør ikke noget at linjen ikke bliver lige; den bliver efterfølgende ”tværet ud”. Gør det samme omkring den nederste vippelinje. Brug blyantens anden ende med børsten, og før den frem og tilbage på begge linjer. Husk: jo mere du tværer, jo mindre intens vil eyelineren virke.

7. ET GLIMT I ØJET

Alle vores Miracle Duo Eye Shadows består af en lysere og en mørkere tone og finde i en lang række farver. Vælg den farve du foretrækker, og dyp din øjenskyggebørste i den lyseste tone. Begynd med at lægge den oven over eyelineren. Tag blendingbørsten, og start med at applicere den mørkere tone på øjenlågene i den yderste øjenkrog, og blend indad i cirkelbevægelser. Gør det samme i den inderste øjenkrog. Sørg for at starte samme sted hver gang for at få den perfekte blendede effekt. Når du har nået den ønskede intensitet, blender du det hele.

8. STRÅLENDE SERVICE TIL STRÅLENDE LÆBER

Den nemmeste forvandling fra det daglige arbejdslook til aftenlooket opnås via læberne. Overordnet set kan du tillade dig stærkere farver om aftenen. Til et afdæmpet look på kontoret foreslår vi en af vores Lip Shines. Start i midten af buen, og applicer udad. Ønsker du en lidt mere dramatisk effekt kan du afslutte med Miracle Lip Gloss i en tilsvarende farve for at få læber der overstråler alt.

Prøv så at se dig selv i spejlet … ser du ikke bare fantastisk ud? Afslut makeupritualet med at træde et par skridt tilbage så du kan tjekke ansigtet i sin helhed, for at sikre dig at alt er blendet som det skal. Giv dig selv lov til at nyde dit look et øjeblik – og du vil stråle af skønhed indefra og ud.
Besøg os igen næste uge, og hør om et mindfuldt ritual til at fjerne makeuppen så du kan gå en god nattesøvn i møde med et rent og frisk ansigt.

This post is also available in: English Dutch Spanish French German Norwegian Bokmål Portuguese, Portugal Swedish

Leave a Comment

Error: Please check your entries!