Share on FacebookGoogle+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail to someoneshare on Tumblr

Nem mad behøver ikke være skidt for kroppen. Denne utrolig lækre suppe er med grønkål, som er både kaloriefattig og utrolig fiberrig. De søde kartofler giver den en sprød konsistens – en virkelig lækkerbisken for smagsløgene.

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

  • 1 l bouillon, lavet på 2 økologiske vegetabilske grøntsagsbouillonterninger
  • 1 stort hvidt kepaløg i tern
  • 2 fed hvidløg, i tynde skiver
  • 4 spsk. mild olivenolie
  • 300 g søde kartofler samt lidt ekstra til at skære i tynde skiver til at riste
  • ½ tsk. karry
  • ½ tsk. stødt gurkemeje
  • 200 g snittet grønkål
  • 1 håndfuld koriand
  • Saft fra en halv citron
  • Økologisk sojafløde til pynt
  • Chiliflager til pynt

Tilberedning

1. Sæt en gryde med 1 liter vand og to bouillonterninger over ved svag varme, til den begynder at koge.

2. Svits løget under omrøring i omkring fem minutter i 4 spsk. olivenolie. Tilsæt derefter de fintsnittede hvidløg, og lad det svitse med i yderligere et minut.

3. Tilsæt søde kartofler skåret i stykker, gurkemeje og karry, og svits det i omkring 5 minutter. Rør jævnligt. Hæld det hele samt grønkålen i bouillonen. Lad det simre under låg i 20 minutter.

4. Rist imens tynde skiver sød kartoffel i et par dråber olivenolie ved svag varme. Hold godt øje med kartoffelskiverne, for de kan lige pludselig blive brændte.

5. Tag gryden af varmen, tilsæt koriander og citronsaft. Brug en håndmikser til at purere suppen med. Smag til med salt og peber, og dryp lidt sojafløde over skålene.

6. Pynt med ristede søde kartoffelskiver og chiliflager efter smag og behag.

This post is also available in: English Dutch Spanish French German Norwegian Bokmål Portuguese, Portugal Swedish

Leave a Comment

Error: Please check your entries!